Besparelsesplan fra SAS

Der har været stilhed om besparelsesplanerne siden forhandlingerne med piloter og kabinepersonale brød sammen sidste år. Da var planen, at det flyvende personale skulle spare 1,3 milliarder svenske kroner oven i de reduktioner af omkostningerne på 4,5 milliarder, der blev lagt frem i starten af 2009, skriver business.dk.

 

Ledelsen har angiveligt været på besparelsesjagt overalt i koncernen, og der ventes at blive meldt om besparelser på både administration og indkøb. Det er uklart, hvilke planer ledelsen har med henblik på besparelser blandt det flyvende personale.

 

Besparelserne i forbindelse med introduktionen af Core SAS er begyndt at virke og gac i tredje kvartal et lille overskud til flyselskabet og senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, venter et midre underskud i fjerde kvartal og et samlet underskud for hele året på 1,7 milliarder svenske kroner.

Skrevet af Flemming Juul