Billigere med SAS fra Sverige og Norge

Ekstrabladet.dk har undersøgt priserne for flyvninger med SAS til Bangkok med afrejse 13. marts og hjemkomst 27. marts. Her koster rejsen 7.677 kroner, mens man ved at starte med samme fly fra Stockholm kan rejse for 5.328 kroner, selv om man skal skifte fly i København. Den tilsvarende rejse fra Oslo står i 5.626 kroner.

 

Ifølge SAS kommunikationschef Mikkel Thrane er det netop mellemlandingen, der gør forskellen. Kunderne foretrækker direkte fly, og derfor kan man kræve mere for den direkte flyvning fra København til Bangkok end for den indirekte forbindelse fra Oslo og Stockholm.

 

Hvis man har god tid er der penge at spare ved at flyve til Stockholm og stige på der. En returbillet med SAS fra København til Stockholm, kan nemlig købes for 782 kroner, hvilket giver en besparelse på 1.567 kroner.

Skrevet af Flemming Juul