Billetterne skal købes i god tid og der skal rejses uden for de normale myldretider. DSB 1′ non flex gælder kun til den bestemte afgang og kan ikke ændres eller refunderes.
”Vi vil gerne give flere valgmuligheder. Kunderne kan enten betale lidt mere og få den fulde frihed til selv at vælge afgang, ombookning eller sågar at få billetten refunderet, hvis det er nødvendigt, eller de kan vælge at få en billet til DSB 1′ til en lavere pris, men uden samme fleksibilitet”, siger salgsdirektør i DSB, Anne-Lise Bach Sørensen.
De nye non flex-billetter vil typisk koste mellem 50 og 150 kroner mere end en Standard-billet afhængig af, hvilken afgang man vælger. De billigste billetter kan findes til en pris tæt på, hvad en billet på Standard koster.
Den nye billettype kan udelukkende købes på nettet og der udbydes over 5.000 billetter om ugen. Der er flest billige billetter fredag, lørdag og søndag, men der er non flex-billetter hele ugen.

STANDBY.DK Nyt om rejser

