Boeing afkræves kompensation

Boeing har netop varslet endnu en forsinkelse på et halvt år i produktionen af det nye fly, 787 Dreamliner. Hos kunderne har det skabt så stor utilfredshed, at der nu kræves kompensation for forsinkelsen. Det drejer sig bl.a. om Air New Zealand, Air India, All Nippon Airways, Japan Airlines, Virgin og British Airways, skriver Berlingske Tidende i dag.

Rivalen Airbus har tidligere stået i en lignende situation, hvor selskabet måtte betale hundredvis af mio. dollar i kompensation, efter at produktionen af superjumboen A380 blev alvorligt forsinket.

Skrevet af Simon Jørgensen