Boeing introducerer en lang Dreamliner

Boeing Working on Future 787 Models Including a 787-10Den amerikanske flyproducent ventes at præsentere en større version af selskabets B787 Dreamliner i denne uge på Paris Air Show.

Baggrunden er, at der allerede er afgivet 100 ordrer på den forlængede udgave – 787-10 med 323 sæder, som skal styrke kampen mod Airbus i salget af de moderne kompositfly.

De 100 ordrer til en samlet værdi af knap 30 milliarder dollar, er angiveligt afgivet af fem eller seks flyselskaber, som bliver offentliggjort i morgen tirsdag på Paris Air Show. Nogle af ordrerne er konverterede ordrer, tidligere afgivet på mindre versioner.

B787-10 skal til dels konkurrere med Airbus next-generation A350, som har haft sin første testflyvning, men også med den ældre Airbus-model A330, som er købt af flere selskaber på grund af de mange års forsinkelse af Dreamlineren.

Singapore Airlines vil købe 30 eksemplarer og British Airways 10, hvis flyet sættes i produktion. Hertil kommer tilsagn fra flere andre flyselskaber og leasingselskaber.