Boom for Hertz på dansk biludlejning

”Vi havde i juli 30 pct. vækst på biludlejninger i Danmark – mange danskere blev hjemme, tog i sommerhus og besøgte familien. Samtidig gav det øget omsætning for os, at Cimber Sterling krakkede i maj, hvilket bl.a. lukkede ruten Billund-København – ligesom den store konkurrence mellem biludlejerne i Danmark kommer kunderne til gode.”

 

Det siger Rasmus Borup Dahl, Leisure Sales Manager Scandinavia hos Hertz, til takeoff.dk

 

Op mod 40 pct. af Hertz’ biludlejning i Danmark sker i juli og august. Selskabet har netop åbnet nye udlejningskontorer i Hillerød og Odense. Hertz slås med Europcar om at være største biludlejer i Danmark.

 

”Priserne er i bund. Midt på ugen kan man i sommertiden i år få en bil for ca. 800 kr. i tre dage – det kostede en udlejningsbil før om dagen,” siger Rasmus Borup Dahl. Han tilføjer, at 80 pct. af de udlejede biler i Danmark er til udenlandske statsborgere.

 

Volvo ejer Hertz Biludlejning i Norden.

Skrevet af Henrik Baumgarten