British Airways flyver trods strejke

Flyselskabet frigør snarest detaljerne i en revideret fartplan for tusinder af flyafgange rundt om i verden og op mod halvdelen af selskabets langdistanceflyvninger fra Heathrow, ventes at kunne gennemføres.

Samtidig forhandler det nationale britiske flyselskab med en række konkurrerende flyselskaber om lejeaftaler  på fly og om overflytning af passagerer.

Willie Walsh, BAs koncernchef siger, at han ikke vil love kunderne, at alle fly kommer til at afgå som planlagt, men han regner med det bliver et sted mellem 50 og 70%.

Et af midlerne til at undgå den maksimale effekt af kabinestrejken er oplæring af personale fra andre afdelinger til at overtage kabinepersonalets normale rutiner og pligter, mens strejken løber. Til det formål har flyselskabet blandt andet gennemført såkaldte ’spøgelsesflyvninger’ i England, hvor personalet er blevet trænet at betjene deres kolleger.

Premierminister Gordon Brown har opfordret til, at strejkerne bliver aflyst. Han kalder dem både ubegrundede og urimelige.

Skrevet af Flemming Juul