British Airways støtter kampagne mod prostatakræft

british-airways-MovemberBritish Airways og London City Airport forener denne måned indsats om højtflyvende kampagne mod prostatakræft.

British Airways skød kampagnen i luften med et Embraer 190 fly, udstyret med et overskæg, der skal øge kendskabet til Movember-kampagnen.

For at øge kendskabet til kampagnen og indsamle flere midler til forskning i prostatakræft, har British Airways opfordret fly- og lufthavnspersonale til at lade overskægget gro. Dog ikke hos de kvindelige ansatte!

I løbet af det seneste par år har British Airways’ personale indsamlet over 700.000 kr. til den engelske fond ”Prostate Cancer Charity”, bl.a. til ære for flyselskabets tidligere bestyrelsesformand, Lord Marshall, der døde af sygdommen. Ud over at indsamle penge, er kampagnens formål at øge bevidstheden om betydningen af tidlig forebyggelse af sygdommen.

Oneworld-medlemmet British Airways flyver seks gange dagligt fra København til London Heathrow Terminal 5.