Brøchner Hotels udlejer gennem Airbnb

Bunk bed room på Hotel Danmark.

Den københavnske hotelkæde har åbnet det nye Hotel Danmark i hjertet af København, og som det første luksus boutique hotel i Norden udlejer det senge gennem udlejningsportalen Airbnb.  

Brøchner Hotels nye hotel har to eksklusive bunk bed rooms. Det er værelser med i alt tre køjesenge, der henvender sig til gæster, der ønsker at bo socialt og økonomisk uden at gå på kompromis med den luksuriøse og unikke hoteloplevelse.

Sengene i de to bunk bed rooms kan bookes via virksomhedens hjemmeside eller via udlejningsportalen Airbnb.

Adm. direktør i Brøchner Hotels, Karim Nielsen: “Jeg ser Airbnb som et fantastisk supplement til den globale overnatningsindustri. Jeg mener, at vi bør anerkende Airbnb og den udvikling, som portalen er et udtryk for. Hotelverdenen, særligt i København, vil blive alt for dyr for turister i fremtiden, hvis ikke der kommer alternativer, som kan være med til at stabilisere priserne”.

“Jeg er stor tilhænger af, at der kommer nye overnatningsmiljøer til de turister, der besøger København. Jeg mener, det er vigtigt, at vi også imødekommer det segment, der enten rejser alene eller i større grupper, og som ønsker en unik hoteloplevelse centralt i byen. Det vil vi med vores nye bunk bed rooms gerne bidrage til,” siger Karim Nielsen og understreger, at hotellets gæster får samme hoteloplevelse, uanset hvilket af Hotel Danmarks 89 værelser, de booker.

“Jeg forventer, at folk lige skal ’smage’ på det, for det er noget nyt og helt anderledes i et hotel-regi. Men derudover håber jeg, at det giver en opfattelse af mangfoldighed, og at vi med de nye bunk bed rooms viser, at vi er et hotel for alle.”

Brøchner Hotels råder i dag over 367 værelser fordelt på fire hoteller. Hertil kommer yderligere to hoteller i 2018 og 2019. Det drejer sig om det 5+ stjernede boutique hotel Herman K på Bremerholm med 31 eksklusive værelser. Herefter følger kædens hidtil største hotel, det 4+ stjernede Hotel Ottilia med 156 værelser i Carlsberg Byen.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.