Brug for endnu flere penge til SAS

Der er bred enighed blandt analytikerne om, at det kan blive nødvendigt for det skandinaviske flyselskab at rejse flere penge end det i første omgang bliver tilfældet og SAS er enig i, at det er muligt den situation kan komme til at opstå, skriver borsen.dk.

 

SAS sagde i forbindelse med forelæggelse af årsregnskabet, at man vil gå efter en aktieemission, der skal hente seks millioner svenske kroner til selskabet i marts og ifølge luftfartsanalytiker Penelope Butcher fra investeringsbanken Morgan Stanley er det nok her og nu, men hvis den globale luftfart fryser til is, som der er udsigt netop nu, er der formentlig behov for endnu flere penge.

Hun gør opmærksom på, at flere svage flyselskaber som Austrian, Olympic og Alitalia alle har modtaget støtte fra de respektive stater, så SAS står ikke alene med sin henvendelse til selskabets storaktionærer.

 

Hun mener ikke SAS ville eksistere året ud uden den omtalte aktieemission. I det tilfælde ville Lufthansa kunne købe selskabet for én Euro – den samme pris, SAS fik for Spanair.

Skrevet af Flemming Juul