Varig endelig overtaget helt af Gol i Brasilien

I årtier har Varig været kendt som det internationale brasilianske flyselskab, der også i en periode tre gange om ugen fløj til København. I 2006 gik selskabet fallit, og i fredags blev den endelige afslutning markeret, bl.a. ved at konkurrencemyndighederne gav accept på, at Gol må overtage ruterne.



Herefter har Gol 45 procent af det store indenrigsnet, mens konkurrenterne TAM har 49 procent. Gol har altid haft overskud, men ikke siden overtagelsen af en stor del af Varigs forpligtelser. Det har, betydet to år med underskud.



I fredags sagde selskabets adm. direktør Constantino Oliveira Junior imidlertid, ” at nu kan det kun gå fremad. Der er ikke mere nogen forhindringer for at oprette nye ruter og komme med et langt mere attraktivt program, som vil være til stor fordel for kunderne.”



Det sidste kan de danske turoperatører så håbe på, men det er faktisk over et år siden, at Gol fik de brasilianske luftfartsmyndigheders godkendelse af Varigs rutenet – uden at det har ført til de store ændringer.



Star Alliance har heller ikke endnu fået erstatning for Varig i alliancen.

Skrevet af