Fredagskommentaren – Julegaven til Maersk Air

Af Ejvind Olesen

NOGEN FÅR julegaver tidligere end andre. Af praktiske grunde kunne A. P. Møller koncernen ikke vente med at sende 400 mio. kr. til at lægge under juletræet i hangarerne i Dragør. Inden regnskabsårets afslutning, var en forbedring af status med 400 mio. kr. nødvendig. Også selv om adm. direktør Finn Øelund 11. august sagde, “at han ikke ønskede sig flere penge.”



Nu er det snart jul, og udviklingen med faldende dollarkurs og stigende oliepriser og endnu stærkere konkurrence på et overfyldt marked, har gjort det nødvendigt med ændringer på ønskesedlen. Om det også er galt med likviditeten, ved vi ikke, men det er nok så sandsynligt, at en økonomisk indsprøjtning er nødvendig på grund af den konservative måde at værdisætte flyflåden på. Den finder mig bekendt ikke sted hos andre flyselskaber.



Allerede ved sidste regnskabsaflæggelse i marts sagde Finn Øelund, at et fald i dollarkursen på 10 øre er det samme som en nedskrivning af flyflåden i Maersk Air med 40 mio. kr.



Da vi nu ved, at dollar i år er faldet ca. 40 øre siden årsskiftet, er der altså sket en ikke realiseret nedskrivning af flyflåden med 160 mio. kr.



Ikke at jeg påstår, at hele grunden til julegaven ligger her, men det snerper, og i givet fald er det ikke så alvorligt. Fordi flyflåden ved et salg efter al sandsynlighed har en betydelig højere værdi.



NÆPPE VAR nyheden (solo i Børsen) om økonomitilførsel fra moderselskabet kommet ud, før rygterne begyndte at cirkulere i denne uge . Flere analytikere var igen fremme med teorien om, at Maersk Air var ved at blive forberedt til salg, eller i hvert fald til en fusion.



Jeg tror ganske enkelt ikke på nogen af delene. For det første fusionerer et Mærsk-selskab ikke. Enten kan man godt selv, eller også sælger man, eller lukker stille og roligt ned.



Hvorfor nogen skulle købe Maersk Air i dag er svært se. Konkurrenterne har masser af fly, masser af piloter, teknikere og ekspertise. De mangler blot nogle passagerer til nogle fornuftige priser. Markedet i dag er så frit, at næsten enhver ny spiller kan begynde, hvis de skulle have lyst, og selve Maersk- navnet kan der ikke forhandles om.



Finn Øelund og hans stab skal nu bruge 2005 til at fortsætte produktudviklingen, og gerne mindst nå balance i driftsregnskabet. Det er næste år, det skal vise sig, om strategien er bæredygtig. Det har sin pris at sætte 20 nye ruter i gang i løbet af et år til populære priser til glæde for forbrugerne. Den er i hvert fald publikumsvenlig.



Derefter kan man stille og roligt køre videre, men personalet skal være forberedt på, at der senest i marts, når årsregnskabet for 2004 offentliggøres, vil en ny bølge af spekulationer rulle frem.



Måske skulle vi andre, der står udenfor, ønske os lidt mere åbenhed, som det for eksempel sker med de fleste af de store børsnoterede flyselskaber i dag med såvel månedstal som kvartalsrapporter. Det ville måske stoppe for mange spekulationer, men også øge risikoen for negativ omtale.



I HVERT fald kunne man da godt ønske for de 1.200 ansatte, at de ikke skulle have haft bekymringer i julen over en gave til deres firma på 400 mio. kr. Det er næsten et paradoks. Sådan kan tingene nu og da stilles på hovedet. Gaven er kommet for at skabe ro og vise den gode vilje , ikke det modsatte.

Skrevet af