Fyrværkeri og iskoldt, da de tre dronninger forlod New York på samme tid

For første gang i 168 år havde Cunard Line tre skibe med dronningenavne i samme havn. I søndag mødte flere tusinde op i iskoldt vejr med isslag for at se fyrværkeri og iagttage det historiske øjeblik fra Battery Park.



“Vi har ikke planlagt dette i nogen anden havn i verden,” sagde Cunars præsident Carol Marlow til New York Times.



For Queen Elisabeth 2 var det en farvel tur, der blev påbegyndt med den 26. afgang Around The World . Skibet lægger op i Dubai og bliver hotelskib fra november.



Skibene passerede Frihedsgudinden ved 20-tiden søndag aften med Queen Mary i spidsen i iskoldt vejr med isslag, efterfulgt af Queen Victoria.



Der var ellers ved at gå kludder i det tilrettelagte program, fordi vejret var meget hårdt over Nordatlanten for Queen Victoria og QE 2, soms sejlde fra Sourthampton 6. januar. Specielt det splinterny Queen Victoria, som var i København 14. dec. havde det svært i det hårde vejr, og mange af passagererne lå søsyge i kabinerne.

Queen Mary havde det lettere og ankom uden problemer til New York fra Caribien.



4.000 medarbejdere var udkommanderet i havneområdet i New York, og de tre skibe var udsolgte både med ankomne og afrejsende passagerer.

Skrevet af