Fagforeninger vil også centralisere SAS

Markante danske fagforenings ledere ser med sympati på den plan, som SAS forventes at vedtage i dag om centraliseret styre og nedlæggelse af mange dobbeltfunktioner, og mere magt til fælles styring fra hovedkvarteret i Stockholm.



Således siger formanden for HK Luftfart Nicolas Fischer til Jyllands-Posten: “SAS er delt op i alt for mange separate selskaber, der har hver deres direktør, bestyrelse, HR afdeling, informationsafdeling med mere. Det er dyrt.”



Fra pilotside siger formanden Mogens Holgaard blandt andet til avisen: “Ledelsen skal se på dobbeltfunktioner og skære væk. En mere central styring vil være hensigtsmæssig.”




Skrevet af