SAS’ lavprisselskab Snowflake kom lidt hovedkuls i gang, fx. var henvisningen til en forkert hjemmeside ikke den bedst tænkelige start. Men udviklingen har været positiv, hvad belægning angår – men udgifterne er endnu for store.
Nu skiftes der chef, idet Ludmilla Lindercrantz, overtager styret. Hun var assistent hos den tidligere chef for SAS Airlines, Marie Ehrling, med ansvar for samarbejdet med partnerne. Og da koncernchef Jørgen Lindegaard tiltrådte i SAS, var hun en kort tid hans assistent.