Dagens reception: Susanne Larsens farvel i SAS







Det er med vemod, at SAS danske chef i eftermiddag siger farvel ved en reception i SAS-huset i Københavns Lufthavn til interne som eksterne samarbejdspartnere. Selv er hun kommet til en skillevej og glæder sig til en ny tilværelse, baseret på lidt mere fritid og bestyrelsesarbejde. Samt frivilligt velgørenhedsarbejde.



At det i sidste instans blev til en hurtig beslutning, kan man se ud af seneste udgave af det interne blad Radar fra januar, hvor hun i en leder bl.a. skriver:



“Vi holder alle meget at vores arbejdsplads, og det første skridt er taget i fælles forståelse og med samme mål. Det er også derfor, at det er rigtigt vigtigt, at der er fokus på de ting, som vi kan gøre noget ved, og som har afgørende betydning for vores hverdag.



Det er afgørende for os, at vi kan skille os positivt ud ved at levere en fantastisk god service og en fremragende punktlighed. Det er noget vores kunder lægger mærke til. Så bliv ved og fortsæt det flotte arbejde.



Jeg er stolt af at følges med jer.”



Den sidste sætning kan ikke mere følges op. Men, ingen tvivl om, at Susanne Larsen håber på, at alt det andet fortsat gælder.



Nu er der bare et praktisk problem tilbage: Hvor i alverden skal alle, der vil sige farvel i dag være, når de skal gennem svingdøren i SAS-huset? Trods alt, der er tre timer at løbe på. Fra kl. 14 til 17.

-ejv

Skrevet af