Hotelejer Niels Nygaard, Hotel Gl. Skive Hus, er blevet genudpeget til posten som formand for Danmarks nationale turismeorganisation, VisitDenmark. Nygaard har været medlem af VisitDenmarks bestyrelse de seneste 10 år, og efterfulgte for to år siden Bjarne Eklund på posten.
Niels Nygaard varetager desuden en lang række tillidshverv i turismen samt inden for idræt og erhverv, han er blandt andet formand for HTS. Desuden er Niels Nygaard medlem af Globaliseringsrådet, som regeringen nedsatte i april 2005 til at rådgive om en strategi, som skal udvikle Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.