Ny visa-ordning skal give Danmark flere turister



Dermed kan statsborgere fra Indien, Ukraine og Kina få turistvisa til Danmark. Det er Danmarks Rejsebureau Forening tilfreds med.



DRF længe arbejdet for at få lempet den restriktive turistvisumpraksis for lande, der ikke er placeret som turistlande, men som flygtninge- eller immigrationslande, i den landegruppeinddeling som danner grundlag for, om en visumansøger kan få turistvisum, oplyser DRF.



”Det er glædeligt, at udlændingemyndighederne nu har fået øjnene op for behovet for at lempe turistvisumreglerne. Et landekriterium for håndtering af turistvisum ansøgninger er en hæmsko for vækst i dansk turisme og i forhold til at realisere det store potentiale, der ligger i turister fra lande med nye store vækstøkonomier som eksempelvis Indien, Kina og Ukraine, som de nye rejsebureauordninger nu omfatter”, siger Lars Thykier, adm. direktør i DRF.



”Indien, Ukraine og Kina er nogle af verdens hurtigst voksende outbound rejsemarkeder. Med de nye ordninger kan Danmark få sin andel i de mange købedygtige turister, som landegruppeinddelingen har afskåret fra at komme til Danmark”, siger Lars Thykier.



Forsøgsordningen evalueres om et år af de danske udlændingemyndigheder – og den bliver nedlagt hvis den misbruges.



”DRF håber, at forsøgsordningerne bliver en sådan succes, at de danske udlændingemyndigheder er villige til helt at afskaffe den landegruppeinddeling, som stadigvæk afskærer mange potentielle købekraftige turister fra at komme til Danmark alene pga. deres statsborgerskab,” siger Lars Thykier.


Skrevet af