Flere medlemmer i Star Alliance

Star Alliancen håber at kunne offentliggøre indlemmelsen af et indisk flyselskab i år, og et russisk selskab i løbet af 2008, siger alliancens direktør Jaan Albrecht i følge AFX News.

I forvejen er to kinesiske selskaber, Shanghai Airlines og Air China, på vej ind i samarbejdet, som aktuelt omfatter 17 selskaber. Albrecht nævner, at det ikke er så lige til at finde en partner i for eksempel Rusland.

”Der er en gradvis konsolidering i gang mellem de omkring 250 flyselskaber. Vi skal bruge tid til at analysere hvilke selskaber, der kan forventes at få succes. Star Alliancen er decideret rettet mod transport af passagerer, men det japanske medlem All Nippon Airways ønsker samarbejdet udvidet til også at omfatte fragtfly. Vi undersøger mulighederne for det”, fortæller Albrecht.

Skrevet af