Sterling chef håber nu på ro hos personalet

Samtidig med, at SAS fejrer 60-års jubilæum i Terminal 3 i Københavns Lufthavn i dag, fejrer Sterling i Indenrigslufthavnen starten på den ny rute mellem Aalborg og København. Ved 9-tiden kommer det første fly fra Aalborg, og da har Susanne Larsen og medarbejdere allerede serveret morgenkaffe til SAS-passagerer i en times tid.



Til Børsen i dag fortæller adm. direktør Alman Örn Hilmarsson om optakten til den strejke, der blev afværget i fredags i Forligsinstitutionen, og som kunne været blevet til en barsk mandag med antiklimaks.



“Ingen flyselskaber kan leve med strejker, det har vis et flere eksempler på i Europa. Jeg har forklaret Sterlings ansatte, at det kunne få seriøse konsekvenser på kort sigt,” siger direktøren og henviser til Swiss og Sabena.



“Sterling bygger på to virksomheder, der ikke var blandt de bedste i branchen. Det tager tid at opbygge og ville være tabt, hvis flyene blev stående på jorden..”

Skrevet af