100.000 turister strandet i Thailand

Mens ca. 100.000 rejsende lige nu er strandet i Bangkok, kan tallet hurtigt fordobles eller tredobles, skriver avisen Bangkok Post.



Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi, der har været besat af regeringskritiske demonstranter siden tirsdag i sidste uge, sender normalt 30.000 udenlandske rejsende i luften hver dag, skriver Politiken.



Men en række flyselskaber begyndte i weekenden at bruge den mindre U-tapao lufthavn ca. 150 km. fra Bangkok. Således fik SAS som Thai Airways fly af sted mod Skandinavien, bl.a. Thai Airways til København.



Imens fortsætter belejringen af de to lufthavne i Bangkok, der blev erklæret i undtagelsestilstand i torsdag. En talsmand for politiet siger ifølge Reuters, at de vil bringe den fastlåste situation til en afslutning uden brug af magt.



De thailandske myndigheder har ifølge Udenrigsministeriet bekræftet, at de vil dække udgifter til hotel og forplejning op til 2.000 Baht pr. døgn indtil udrejse for turister, der er strandet i Thailand pga. lukningen af lufthavnene i Bangkok.



Der er flere oplysninger på ministeriets hjemmeside, um.dk samt på SAS’: flysas.com



Finnair flyver i øjeblikket ikke på Bangkok. Til gengæld kører Finnair sine passagerer fra Bangkok til Phuket, hvor de kan komme til Helsinki de kommende dage.



Alene Finnair har 1.200 passagerer i Bangkok.



Der er flere informationer på hjemmesiden: finnair.com



Også andre selskaber, fx Cathay Pacific, flyver nu mellem Bangkok U-tapao og Hong Kong.

Skrevet af