BA interesseret i Aer Lingus

British Airways overvejer at overtage det statsejede irske flyselskab Aer Lingus. Det siger BA’s koncernchef, Rod Eddington til en irsk avis. Han siger også, at BA ikke rykker, før den irske regering har fremlagt sin plan for Aer Lingus’ fremtid.



“Men vi er interesseret,” siger han og tilføjede, at British Airways har bedt sine bankforbindelser kigge på en mulig finansiering og vurdere prisen for Oneworld-partneren.



Seniorledere i Aer Lingus bad for nylig regeringen om tilladelse til at finde finansiering så de selv kunne overtage flyselskabet – som for nylig genåbnede sin rute til København med fire ugentlige afgange.



Aer Lingus’ seneste regnskab var et overskud på over 100 mio. dollars sammenlignet med et tab på 62 mio. dollars i forrige regnskabsår.



BA SKIFTER BESTYRELSESFORMAND

I øvrigt skifter British Airways i denne måned bestyrelsesformand – Martin Broughton overtager posten efter Colin Marshall. I et interview med Financial Times siger Broughton, at han vil fokusere på øget indtjening og at nedbringe selskabets gæld.

BA har de seneste to år opsagt 13.000 ansatte og lukket en række underskudsgivende ruter.

Skrevet af