USA-trafikken boomer


Aldrig før har der været så mange direkte frekvenser mellem Danmark og USA som nu, og aldrig har så mange passagerer benyttet sig af muligheden for at komme over Atlanten. Trafikken nærmer sig således nu en fordobling i forhold til tiden før 11. september 2001, og det er en kombination af den lave dollarkurs og vækst for erhvervslivet, der giver væksten. Det vurderer bl.a. Linda Schultz fra delta Air Lines i København.

”Den allervigtigste årsag er, at det går godt i virksomhederne i Danmark og Sydsverige, og virksomhederne lader i stigende grad medarbejdere rejse på business- og first class igen,« siger Linda Schultz.

SAS har mærket konkurrencen fra de to amerikanske carriers, men alligevel vurderer direktør i SAS International, Lars Sandahl, at markedet er i vækst – også for SAS: ”Vi vokser stadig, og ruterne over Atlanten er i en meget positiv udvikling” siger han. SAS opgraderer fra maj sin service på New York med fire ugentlige afgange til New York.

(Business.dk d. 07.02.2007)

Skrevet af