Turistbus fra Apollo forulykket på Tenerife

Tre svenske turister og en norsk rejseleder omkom, da en bus med Apollos gæster søndag var på vej til lufthavnen på Tenerife. Hvordan ulykken skete er endnu uklart, men tilsyneladende er en bilist efter en hasarderet overhaling kørt lige ind foran bussen, der røg af vejen og ind i en masse parkerede biler.



Fire er dræbt og yderligere seks alvorligt kvæstede. ifølge Jan Lonckharts udtalelser til B. T. er der ingen danskere med på denne tur, hvor flyet skulle tilbage til Sturup.



“Jeg har været i tæt kontakt med vores destinationschef, som har oplyst, at der ikke var danske turister med bussen, selv om der til tider er gæster fra Danmark, som rejser ud via Sturup,” siger Jan Lockhart.



“Det er en meget tragisk ulykke, Vi har sendt et kriseteam til Tenerife, der skal hjælpe både turister og vore ansatte de næste dage,” fortsætter han.

Skrevet af