Thai Airways International fik et overskud på over 10 milliarder baht – 234 mio. USD – i det finansår som sluttede 30. september. Til sammenligning var overskuddet 1,9 milliarder baht i forrige finansår.
Thai forklarer fem-doblingen af overskuddet med en bedre kurs mellem bahten og den amerikanske dollar samt lavere udgifter.
I øvrigt har Star Alliance-medlemmet netop åbnet en ny rute, denne gang mellem Bangkok og Bahrain via Abu Dhabi. Ruten flyves tre gange om ugen.