Lufthavnsbygning skal måske fjernes

Den franske lufthavnsoperatør Aeroports de Paris kan blive nødt til helt at fjerne terminal E2 i Charles de Gaulle lufthavnen, efter at en del af tagkonstruktionen i weekenden styrtede ned. Fire personer omkom ved ulykken. Ifølge den franske lufthavnsdirektion skal det nu undersøges, om terminalen kan repareres, og viser det sig at være et usikkert projekt, vil bygningen blive helt fjernet.
Den delvis sammenstyrtede terminalbygning er bare 11 måneder gammel, og den kostede omkring 750 mio. Euro at opføre. Terminalen anvendtes mest af Air France og partnerne i SkyTeam; omkring 6 mio. rejsende passerede igennem terminalen på årsbasis.
(Børsen d. 25.06.2004)

Skrevet af