Caroline Wozniacki er stadig velkommen

”Det er bare ærgerligt og et minus for internationale sportsbegivenheder i København. For os var der tale om et partnerskab, hvor deltagerne boede på hotellet, og vi fik masser af opmærksomhed både i Danmark og i udlandet.”

 

Sådan kommenterer Allan Agerholm nyheden om, at tennisturneringen med nogen – men for få – af verdens bedste kvindelige tennisspiller boede på Crowne Plaza (sponseret) i forbindelse med april-turneringen hver forår i Farum.

 

”Jeg havde da så småt håbet, at turneringen kunne have vokset sig op i næste klasse, inden Multiarenaen står klar i vort nabolag. Det ville have været klasse.”

 

”Caroline var med til at åbne Crowne Plaza, og nu er samarbejdet brudt. Er det også fordi det ikke går nær så godt for hende som tidligere?”

 

”Om det er en af grundene til, at det kniber med sponsorer til turneringen, skal jeg ikke kunne sige, men Caroline skal til enhver tid være velkommen til at bo hos os.”

 

”Hvad med jeres andre sportslige kontrakter?”

 

”Fint, vi har et positivt og godt samararbejde som partner med både herre-og kvindelandsholdet i håndbold. Og med Team Saurland i professionel boksning. Seriøse sportsfolk kan vi godt li`. En enkelt, som nu er gået i opløsning, var vi ikke så heldige med. Det måtte vi opgive efter ganske kort tid, ” slutter Allan Agerholm uden at nævne navne, men noget som også har med håndbold at gøre, er næppe noget dårligt gæt.

Skrevet af Ejvind Olesen