Catering-firma fyrer 102

Siden 2006 har LSG haft opgaven at levere 4,5 millioner måltider om året til Sterling, men konkursen har medført øjeblikkelig opsigelse af 102 medarbejdere, skriver 3Fs nyhedsbrev ifølge epn.dk.

 

Indtil videre er SAS den største kunde hos LSG, hvor Sterling var den næststørste. SAS har imidlertid besluttet at skifte til Gate Gourmet, så 3F sætter spørgsmålstegn ved, om LSG overhovedet findes i Københavns Lufthavn om et halvt år.

 

Næstformand Frank Vid Stein, 3F i Kastrup fortæller, at fagforeningen indtil fornylig havde 750 medlemmer i LSG. Men 150 er blevet fyret på grund af almindelig afmatning og nu kommer så yderligere 102 fyringer.

Skrevet af Flemming Juul