Cats står til søs

Royal Carribian's of the Sea

CRUSING: Andrew Lloyd Webbers Cats kommer til efteråret op på det ene af verdens to største krydstogtskibe efter et besøg i Europa.

Royal Caribbeans Oasis of The Sea, som indtil videre har rekord med 6.200 passagerer om bord, skal til september for første gang med passagerer fra Florida til Europa og Middelhavet. Mange danskere har allerede bestilt plads.

Senere følger et par kortere ture og et værftsophold, inden turen går tilbage til Caribien for vinterens højsæson. Her er der  nu lagt op til premiere på musicalen Cats i bedste Hollywood stil, der opføres i sin helhed i den store teatersal.

Cats er bare en i rækken af store Broadways shows, som er opført på det store skib. Både musicalen Hairspray og Chicago har stået på programmet, og der er fri adgang til en festlig aften på havet med flere forestillinger, sådan at alle kan nå at få oplevelsen med.

Hvilken form for underholdning, der bringes med over Sydatlanten til Europa vides endnu ikke.