Nytiltrådt HORESTA-formand vil samarbejde

”Der er tale om en bredt sammensat bestyrelse, som sikrer både kontinuitet og fornyelse” lyder den første programerklæring fra 39 årige Jan Laursen, som i fredags afløste den hidtidige formand, Egon Klitgaard, som formand for brancheorganisationen HORESTA. Laursen blev valgt uden modkandidater, og i en pressemeddelelse lægger han op til samarbejde med de andre brancheorganisationer i oplevelsesøkonomien.

HORESTA har haft en historisk medlemsfremgang siden nytår, med 120 nye virksomheder i medlemskredsen. ”Dermed står vi stærkere end nogensinde som den brede organisation, der kan samle store dele af oplevelsesøkonomien i Danmark” konstaterer den nyvalgte formand. Han minder samtidig om, at vækstpotentialet i branchen er stort: ”Fremtiden ser lys og lovende ud”, hedder det.

Udover den nye formand valgte HORESTA’s repræsentantskab en bestyrelse, bestående af Henrik Lehmann Andersen, Odense Zoo som næstformand samt Niels Feerup fra Destination Bornholm, Jens Zimmer Christensen fra Hotel Maritime i København, Henrik Bille Pedersen fra Radisson SAS Hotel i Århus og Brian Danebod, Eurest.

Skrevet af