Ole Egholm bøjer sig

“Det var godt nok pokkers. Stadig kun 37 procent af rejsebranchen, der har forstået det geniale i mit budskab. Endda en enkelt procent ned fra sidste test,” siger Ole Egholm om resultatet af sidste uges quick poll.

37 procent sagde ja til at staten skal sælge sine aktier i Københavns Lufthavn og indkasserer godt seks milliarder kroner. 63 procent af de 540 stemmer sagde nej.

“Det er endda nedgang efter, at jeg fik fortalt mine begavede tanker. Jeg er undrende, men må acceptere demokratiet. Og bruge mine kræfter på ting, som flere personer er enige med mig i..” siger han og ønsker, som en god taber, Ejvind Olesen til lykke med sejren.

“Jeg opfattede det nu ikke, som en kamp mellem Ole og mig, men kun dette, at vi fremlagde forskellige synspunkter. Min opfattelse er fortsat, at staten hverken skal sælge sine aktier i SAS eller i lufthavnen, hvis vi skal bevare antallet af arbejdspladser og dansk indflydelse, “siger Ejvind Olesen.




Skrevet af