Alt klar til Danish Travel Awards

De sidste detaljer er ved at falde på plads før årets store branchefest, Danish Travel Awards, på torsdag finder sted i Billund Lufthavn. Fra København insættes der to fly med kurs mod Billund for at transportere de mange københavnske gæster frem og tilbage, og fra Fyn og Jylland har et stort antal branchechefer takket ja til invitationen til at følge uddelingerne af de i alt 15 awards.
Det er MyTravel Airways og SAS, der har stillet de to fly fra København til rådighed mens Sun-Air of Scandinavia er behjælpelig med transporten af gæster fra Aalborg til Billund.

Adgangskort og deltagerbekræftelser er udsendt i week-enden, og skulle gerne ligge i de godt 300 gæsters postkasser i dag eller senest i morgen. Der uddeles priser i 15 forskellige kategorier, og i flertallet af kategorierne er vinderne fundet ved hjælp af forbrugerundersøgelser mens branchens egne medarbejdere selv er blevet spurgt i syv af kategorierne.

Skrevet af