Asiens barbier er måske på vej ud

Er der en reklame, der er velkendt fra et flyselskab over hel verden, da er det Singapore Airlines med “Singapore Girl – You`re a great way to fly”. Næsten en ikon gennem 35 år. Smarte piger i smarte batik saronger. Ikke en dag over 30.



Men nu er nye tider måske på vej under indtryk af tiders skiften. Flyselskabet har udbudt den økonomisk meget store opgave til flere reklamebureauer. Dermed synes man at vakle i troen.



Også i Asien er der kvindefrigørelse og ligestilling, samt anklager om sekschikane. Flere af pigerne synes også at mene, at begrebet girl måske er lidt nedladende. I stedet for woman, altså kvinde. Der har gennem årene også været kritik af, at man i den grad spiller på, at stewardesser skulle behage mænd om bord. Ærbart ganske vist, men dog med ærbødig service.



Samtidig er der også noget helt andet. Mange af den kvindelige del af kabinepersonalet er slet ikke fra Singapore. På ruterne mellem Singapore og Malaysia er ni ud af ti fra andre lande som Kina, Japan og Korea.



Uniformerne med den smukke sarong kebaya er kreeret af Pierre Balmain, og mange europæiske piger har faktisk købt de samme stoffet i Singapore gennem årene og syet lignende dragter til at bære hjemme i Europa.



Alligevel vakler Sinagapore- aviserne i troen, fordi en talsmand for flyselskabet siger: “Fordi vi eventuelt skifter reklamebureau, er det ikke ensbetydende med, at Singapore Girl forsvinder. Vores brand kan godt videreføres med andre partnere, hvis det bliver aktuelt.”

Skrevet af