Flyt Tivoli til Ørestaden

I diskussionen om Københavns fremtid, er SLA Arkitekter kommet med et forslag om at flytte Tivoli til Ørestaden og i stedet lave en park på det frigjorte areal.

Stig L. Andersson, stifter og nu kreativ direktør for SLA Arkitekter, har præsenteret forslaget på Dansk Arkitektur Center i København.
Han mener, at Tivoli var godt placeret i 1843, da man byggede det uden for voldene, men at forlystelsesparken nu nærmere står i vejen for udviklingen.

”Det var flot set af politikerne, da de i 1843 placerede Tivoli uden for voldene. Byens borgere slap for støjen, og der blev genereret nyt byliv, der hvor der endnu ikke var noget. Det er nøjagtig den samme situation, Ørestaden står i i dag,” siger Stig L. Andersson.

Stig L. Andersson peger på Københavns enestående mulighed for at markere sig som førende miljøby og tror bestemt på, at det kan lade sig gøre at realisere projektet. Bl.a. ved at bygge ned i terrænet og etablere muligheder for shopping, detailhandel, fritid, kontorer, hoteller, sport og andre rekreative formål.

”Man vil slå to fluer med ét smæk. Tivoli vil generere nyt liv i Ørestaden, der vil få en verdenskendt turistattraktion. Der er rigeligt med p-pladser derude, og det vil gøre det lettere at besøge haven. Dermed vil en masse mennesker opdage den nye bydel, befolke den og skabe liv. Samtidig vil der blive gjort plads i København til en helt ny og levende park,” forklarer Stig L. Andersson.

(Børsen, d. 15. november, 2007)

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.