SAS truer med at lukke ruter til Kina

I konflikten om de kinesiske stewardesser skærper SAS nu tonen. Hvis det danske kabinepersonale står fast på, at de kinesiske stewardesser ikke må få ringere vilkår end skandinaverne, truer SAS med helt at lukke ruterne til Kina.

Kabinepersonalet tror ikke på truslen om lukning, hvis det kun er ud fra debatten om de kinesiske stewardesser. Ifølge formanden for kabinepersonalets forening, Verner Lundtoft Jensen, udgør udgifterne til kabinepersonalet kun seks procent af en flyvning, derfor tror han ikke på, en lukning af ruten på det grundlag.

Men han er villig til at tage chancen for at forhindre, at der kommer personale om bord, som ikke er en del af kabinepersonalets overenskomst.

(Børsen 13.1. 2006)

Skrevet af