Air China kan åbne markederne i Kina

Efterspørgslen på indenrigsbilletter i Kina er enorm, hvilket længe har fået vestlige flyselskaber til at bejle til de kinesiske flyselskaber.

Med Kinas største luftfartsselskab under vingerne i Star Alliance, åbner der sig nye muligheder på markedet.

I samme ombæring har Star Alliance også inviteret Shanghai Airlines med ombord, derved får Star Alliance-selskabernes kunder mulighed for at optjene EuroBonus-point på rejser med de to lokale flyselskaber i Kina, og passagererne kan samtidig checke bagagen ind hele vejen til for eksempel Vestkina fra Københavns Lufthavn.

SAS, der flyver til Shanghai og Beijing fra København, men har problemer med lønsomheden på ruten, håber at kunne åbne en ny rute til Hong Kong fra København, samt en rute til Beijing fra Stockholm indenfor et år. Men ifølge koncernchef Jørgen Lindegaards udmeldinger i marts, skal der først ryddes mere op i SAS.

(Berlingske Tidende 24. 5. 2006)

Skrevet af