Jeg vil kæmpe døgnet rundt for at bevare langruterne

Det er svært at finde ud af om de oversøiske ruter virkelig er i fare i SAS i den spareomgang, som finder sted i disse dage. Nægtes kan det ikke, at den udregningsmodel man bruger peger på, at de har givet et stort tab i første kvartal, et tab som givetvis er fortsat i andet kvartal, der snart er slut.



Nu siger imidlertid adm. direktør for SAS Airlines danske John Dueholm (foto) i Take Offs sommerudgave for juni/ juli, som udkommer i næste uge: “Jeg vil kæmpe døgnet rundt for at bevare langruter. Jeg ser meget nødig et regionalt SAS uden flagskibene til oversøiske destinationer.”



I det store sommerinterview uddyber han sine synspunkter og svarer også på, hvorfor det ikke går med ruten til Seattle. Samtidig giver Take Off sit bud på, hvor det er galt.



Afstemningen i quick poll til spørgsmålet om SAS skal beholde ruterne svarede 83 procent ja eller 1014 svar, mens kun 201 eller 17 procent sagde nej.



Debatten ruller videre bl.a. med indlæg her på siden af Nicolas Fischer, kendt tillidsmand i SAS.

-ejv

Skrevet af