Tivoligæster kører mere i rutsjebane



Takket være masser af solskin kan Tivolis underdirektør Stine Lolk melde, at den gamle have har haft en rigtig god juli måned.



“Nu er det jo et taknemmeligt sammenligningsgrundlag, for juli sidste år var meget våd, siger hun og oplyser, at 697.000 gæster tog en tur i Carstensens gamle have i juli mod 648.000 i juli sidste år.



Og på trods af de mange skrækhistorier om ødelagte rutsjebaner og ulykker i andre forlystelsesparker, har Tivolis ”Dæmonen,” “Det Gyldne Tårn” og “Odinekspressen” haft flere glade og skrigende Tivoligæster om bord i juli end samme periode sidste år.



“Vi kan mærke, at folk oftere spørger os om sikkerheden og tjekker, at selen er ordentligt spændt. Men de er ikke holdt op med at prøve forlystelserne, tværtimod, siger Stine Lolk.

Samlet for sæsonen halter besøgstallet fortsat lidt efter sidste år.



Indtil videre har Tivoli haft 1.935.000 besøgende i år mod 1.950.000 i samme periode sidste år. Tivoli forklarer forskellen med, at sæsonen i år er begyndt fire dage senere.

Skrevet af