Minister vil standse trætte piloter

Det er i Bruxelles, reglerne skal laves om, så piloter og kabinepersonale ikke kan risikere at arbejde op til 60 timer om ugen.



Transportminister Lars Barfoed hilser det velkommen, at fagforeningerne for medarbejdere i flyselskaberne i ny kampagne zoomer ind på problemerne ved fælles EU-regler. Kampagnen er fra mandag lanceret i 22 lande under sloganet “dødtræt”. Kampagnen er også på Take Offs hjemmeside.



Ministeren peger på, at ingen danske flyselskaber benytter sig af muligheden for at lade ansatte knokle 13 timer hver dag eller op til 60 timer om ugen.



”Men derfor skal vi have en hurtig afklaring fra EU-Kommissionen. Det er den, der kan ændre reglerne, og det presser vi på for skal ske hurtigt,” siger Lars Barfoed til Ritzau og understreger, at danskerne ikke skal være nervøse for at flyve med danske selskaber.



EU’s nye lov om fælles flyvetidsregler for hele Europa går særligt hårdt ud over Danmark, der hidtil har haft nogle af de mest strikse regler på området.

Skrevet af