Cimber regner med at overtage halvdelen af Norwegians trafik

”Vi sætter vores Boeing 737 ind på ruten mellem København og Karup om morgenen og om aftenen fra vinterfartplanen. Det er her behovet er. Ikke mindst for erhvervstrafikken, ” sagde kommercielt direktør Jakob Krogsgaard (foto) forleden ved Danish Travel Award.

”Til gengæld kan det ikke undgå at komme til at påvirke forbindelserne resten af dagen med færre afgange, ” tilføjede han.

Det er situationen fra 30. oktober med vinterfartplanen, når Norwegian trækker sig tilbage fra ruten, hvor konkurrencen betød store goder til forbrugerne, men tab til flyselskaberne.

Cimber-Sterling regner med at ca. 100.000 Norwegian- passagerer deles op på den måde, at Cimber overtager halvdelen, og den resterende halvdel bliver hjemme eller bruger andre befordringsmidler til og fra hovedstaden.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen