Cimber Sterling glæder sig over rutelukning

Cimber Sterlings adm. direktør, Jacob Krogsgaard, spår samme udvikling om ruten mellem Karup og København.
”Vi ser samme udvikling i Karup som i Billund. Her har vi også flere passagerer og en bedre belægningsprocent end sidste år trods konkurrence fra Norwegian. Og fra vores tal kan vi regne ud, hvordan det går med Norwegian på denne rute, siger Jacob Krogsgaard, og fortsætter:

 

”Med lukningen af Billund-København har de i hvert fald meldt, at hvis det ikke er lønsomt, så trækker de sig. Hvis kriteriet for at flyve er, om de tjener penge, har jeg et godt bud på, om de bliver ved. Jeg tror ikke, der er den store forskel på de to ruter.”

 

Norwegian melder om stor tilfredshed mellem Karup og København, siger Johan Bisgaard Larsen:
”Netop udviklingen i Karup ligger til grund for vores nedlægning af Billund-København. Vores erfaringer fra Karup og Aalborg siger, at det går fantastisk, og vi er meget tilfredse med udviklingen begge steder.”

Cimber Sterlings-chefen er dog stadig overbevist om, at selskabet med sine ti daglige afgange på Billund-København, har et bedre produkt:
”Der er ti timer mellem Norwegians afgange. På den måde får vi flere passagerer, og det var også det, vi havde regnet med,” siger Jacob Krogsgaard til RB-Børsen.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten