CNN på vinterbesøg i Oslo Lufthavn

Richard Quest.

Den berømte CNN-journalist, Richard Quest, har besøgt Oslo Lufthavn med sit program ”Business Traveller” for at se, hvordan lufthavnen tackler krævende vintervejr. Programmet sendes i disse dage.

Richard Quest har bl.a. besøgt København flere gange, herunder Hilton Copenhagen Airport og Crowne Plaza. Han er født i Liverpool, er uddannet jurist og var hos BBC inden han blev ”købt” af CNN, en forkortelse for Cable News Network; CNN har hovedkvarter i Atlanta, Georgia.

Under sit besøg i Oslo fik Richard Quest prøvet lufthavnens snerydningsudstyr, afisning af fly og besøgte kontroltårnet.

”Det var et meget spændende besøg i Gardermoen,” siger Richard Quest.

Programmet Business Traveller sendes hver måned på CNN International og når ud til 270 mio. husstande verden over.

CNN-programmet kan ses på CNN’s hjemmeside: http://edition.cnn.com/video/#/video/business/2013/02/14/business-traveller-oslo-airport-norway-a.cnn– men sendes også lørdag 16. februar klokken 08.30 og 13.30, søndag 17. februar klokken 05.00 og 08.30 samt mandag 18. februar klokken 05.00.