Color Line taber 184 mio. nkr

Regnskapet viser, at Color Group fik 184 millioner norske kroner i underskud i 2008 mod et overskud på 121 mio. nkr. året før. Alene den tidligere så populære rute mellem Oslo og Hirtshals har givet rederiet et underskud på 84,8 millioner nkr.

 

Rederiet har måttet tage sparekniven frem og har nedlagt flere natsejladser mellem Oslo og Danmark. Bergen-Stavanger-Hirtshals blev afviklet i december 2007, mens Oslo-Hirtshals blev nedlagt i maj 2008.

 

”I løbet af året har Color Line reduceret antallet af skibe fra ti til seks, antallet af ruter fra seks til fire og antallet af havne fra ti til syv”, skriver rederiet. Blandt de igangværende ruter er Hirtshals-Larvik og Hirtshals Kristiansand

 

Rederiet står i dag med fire internationale færgeruter mellem syv havne i Norge, Tyskland, Danmark og Sverige og forventer et bedre resultat for 2009 end for 2008.

Skrevet af Flemming Juul