Coor overtager 130 SAS-ansatte

Coors Service Management vil levere Facility Service-løsninger til SAS i Danmark, Norge og Sverige fra starten af juni. Det betyder, at samtlige 130 ansatte hos SAS Facility Management i Skandinavien overgår til Coor, skriver Børsen i dag. Opgaverne omfatter ejendoms-, produktions- og kontorrelaterede tjenester som f.eks. konferenceservice, reception, byggestyring, energi og projekter.

Kontrakten er på fem år og har en værdi på lidt under 300 mio. kr. årligt.

Skrevet af Simon Jørgensen