Crowne Plaza, den mest mangfoldige arbejdsplads

crowne plaza københavnCrowne Plaza Copenhagen Towers har vundet en specialpris for det store arbejde, hotellet udfører for at have en mangfoldig arbejdsplads.

”En god arbejdsplads er blandt andet en rummelig og mangfoldig arbejdsplads, hvor alle behandles lige uanset køn, alder, nedsat arbejdsevne og etnisk baggrund. Det giver arbejdspladsen liv, og gør medarbejderne stolte. I en periode, hvor mange arbejdspladser ifølge DI har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, og hvor vi modtager strømme af flygtninge, kan der være mange grunde til at finde måder at være rummelig og mangfoldig på. En af de arbejdspladser, som formår det, er Crowne Plaza i Ørestad.”

”Sådan lød motivationen for årets specialpris, der gik til Crowne Plaza Copenhagen Towers fra Great Place to Work, der tirsdag uddelte priser til Danmarks bedste arbejdspladser.

Af hotellets i alt godt 140 medarbejdere er lidt over 50% af anden etnisk baggrund end dansk:  ”Vi synes, at vores stab skal afspejle vores gæsters geografiske mangfoldighed,” siger Pia Jakobsen, Operations Director hos Crowne Plaza Copenhagen Towers.

”Det gør os i stand til at styrke vores forståelse for gæsternes behov. Og vi har et ønske om at være mangfoldige og rummelige i alle funktioner. For at opnå det, arbejder vi for at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig accepteret, har værdi og bidrager”, slutter hun.

43 nationaliteter er repræsenteret på hotellet. Ud over at tilstræbe etnisk mangfoldighed, mener Crowne Plaza også, at virksomheder bør tage socialt ansvar ved at skabe jobs og praktikpladser til marginaliserede grupper.  Det sker bl.a. i samarbejde med Københavns og Roskilde kommuner. Flere praktikanter er blevet tilbudt fastansættelse.