CWT åbner i Aalborg

”I de senere år har der været en tendens til, at de store erhvervsrejsebureauer har centraliseret deres aktiviteter og skåret ned på den lokale tilstedeværelse ude i landet. Men i dag betjener vi så mange større og mindre virksomheder i Nordjylland, at det vil være en fordel for både vores kunder og for os, at vi er til stede lokalt,” siger Sophie Hulgard, adm. direktør for CWT i Danmark.

 

CWTs nye Business Travel Center bliver placeret i Aalborg Lufthavn, hvor nordjyske erhvervsrejsende har let adgang til det.

 

Ud over i Aalborg har CWT afdelinger i Århus, Billund og København.

Skrevet af Webredaktionen