CWT udvider i Århus

Carlson Wagonlit Travel samler 1. april 2009 alle sine jyske aktiviteter i sit Business Center i Århus, hvor erhvervsrejsebureauet udvider kapaciteten med 10 medarbejdere. Centraliseringen sker som led i en løbende udvikling af processer og forretningsgange, som skal sikre kunderne en ensartet, effektiv betjening over hele landet.

 

Bureauet lukker til gengæld i Billund lufthavn hvor alle medarbejdere har fået tilbudt jobs i Business Center i Århus. Kontoret i Aalborg påvirkes ikke af centraliseringen, da man her primært betjener en enkelt af bureauets meget store kunder.

 

Ny chef for Carlson Wagonlit Travels Business Center i Århus bliver Anders Bech, som i tre år har været section manager for TTS (Traveler and Transaction Services) afdelingerne i Århus, Billund og Aalborg.

Skrevet af Flemming Juul