Dødsfald, direktør Henrik Jørgensen, Top Rejser

Det er med stor sorg at jeg må meddele, at medindehaver af Top Rejser og vores direktør i Sønderborg Henrik Jørgensen er afgået ved døden 17.juni i en alder af kun 46 år i en tragisk trafikulykke ved Sønderborg.

 

Tankerne hos os alle i Top Rejser går i disse svære timer først og fremmest til Jytte og de tre børn Laura, Janni og Morten samt Henriks øvrige familie.

 

Henrik var en meget vellidt og respekteret chef, kollega og ikke mindst ven for os alle i Top Rejser og vi er alle i Top Rejser dybt berørte over denne tragedie.

 

Tilbage står et tomrum for Henriks nærmeste og for de mange trofaste kunder og samarbejdspartnere som igennem mange år i rejsebranchen og i luftfarten har nydt godt af Henrik’s venskab, gode humør, entusiasme, nytænkning og ikke mindst nærvær.

 

Det synes i øjeblikket som en uoverskuelig opgave at se fremtiden i møde uden at skulle høre Henriks glade ”møjn, how goes”.

 

Æret være Henrik Jørgensens minde.

Skrevet af Redaktionen