Dårligt vejr driller også Tivoli

Vejret kan være for varmt til en Tivolitur i lighed med situationen for andre forlystelsesparker i Danmark. Men det kan unægteligt også være for koldt og ikke mindst regnfuldt, som tilfældet var i juli.

 

Det kostede ca. 10.000 besøgende i første halvår i forhold til sidste år, men til gengæld holdt omsætningen. Den gik endda frem med 13 mio.kr. Når man regner bodernes omsætning med hos forpagterne var der et marginalt fald.

 

”Vejret i juli måned har desværre været regnfuldt. Det har kostet gæster. Dette til trods fastholder Tivoli de tidligere udmeldte forventninger om et resultat før skat i niveauet 30 mio. kr.,” hedder det i pressemeddelelsen.

Skrevet af Redaktionen