Dårligt vejr driller sommerparker

”Vi får ca. et dyk på fem procent i besøgstallet i forhold til sidste år. Det skyldes i høj grad det dårlige vejr, som sommeren indtil for få dage siden har budt på. Hvis det nu bliver godt vejr resten af sæsonen, kan vi måske indhente noget af det tabte,” siger formanden for Foreningen for Forlystelsesparker i Danmark, Søren Kragelund, Fårup Sommerland til Børsen.

 

Om det økonomiske resultat, tør han endnu ikke spå. ”Men vi stopper jo ikke med at have udgifter, fordi vejret er dårligt,” tilføjer han.

 

Fra Legoland ønsker man ikke at kommentere besøgstal, men ”forårssæsonen og første del af højsæsonen har været rigtig kedelig, fordi det har regnet,” siger direktør Henrik Hörhmann.

 

Fra Tivoli Friheden i Aarhus meldes om en mangel på fire fem procent gæster i forhold til sidste år, som heller ikke var en sommer af de bedste.

 

Derimod kan underdirektør Stine Lolk fra Tivoli berette om en sæson, der i høj grad ligner sidste år.

Skrevet af Redaktionen